Studiets indretning og billeder
Studiets indretning
Studiet er indrettet i en del af en tidligere staldbygning, ialt ca. 65 m2,
så det er småt, men optimalt udnyttet. Her "oser" af hygge med
gamle filmplakater og anden nostalgi, så der er altid noget at kigge
på for de ventende musikere!
Der er vinduer, sådan at man kan se hele vejen igennem fra A-D. Der er
monteret XLR og jack-vægudtag, hovedtelefonudtag i rum A, C og D,
som går direkte til B.
Grovskitse over studiets indretning.
A er indspilningsrum og udstyret
med et dejligt og vellydende Ed. Seiler flygel, ca. 200 cm. langt og en
årgang fra ca. 1922-23.
Her står også et Sonor Soundforce 2005 trommesæt med 6-lags
birkekedler. Et godt allroundsæt med Avantgarde, Meinl og Istanbul
bækkener.
Sættet kan benyttes, men naturligvis også tages ud for at
få mere plads.
Rummet er også udstyret med en SWR bascombo, samt en Fender highway
Jazzbas.
Der er altså fine muligheder for triojazz eller lign.....
B er teknikrum og småt. Her kan man max.
være 2-3 stk.. Til gengæld er der mulighed for at åbne et
vindue ind til rum C, og man kan derved være en del af "lytterummet".
C er indspilningsrum nr. 2 og det er en smule
større end A.
D er entré, køkken, hyggerum, men kan
også fungere som et lille indspilningsrum/vokalbox .
Her finder du en lille køkkenniche med bl.a. køleskab og
mikro/varmluftovn, kogeplade, kaffemaskine o.a., så det nu er
muligt at tilberede og opbevare mad helt uafhængigt af
stuehuset. Her er også et lille bord og stole.
Her findes også cd/radio, kortspil o.s.v.. til alm hygge og
tidsfordriv. Ventetiden kan jo indimellem være lang, når man ikke
lige er "på".
Det er også udstyret med TV med indbygget DVD.
I et tilstødende rum, via en bagudgang, er der bordtennisbord og
dart-spil.
E er bad og toilet.
Det er småt, men godt og iøvrigt med gulvvarme. Dog skal
det siges, at det ikke er handicapvenligt. Gulvet er sænket,
døren er smal og pladsen for trang til kørestol.
Billeder
Bad og
toilet I
rum A står studiets stolthed, dette dejlige
fuldblods Ed. Seiler flygel
Rum
D Rum
A
Rum
C Teknikrum
Køkkennichen
Se også billeder under "galleri"